Life

Tale er sølv men tavshed er guld

7. maj 2016

JEG ER TILBAGE!

Yes, I hørte rigtigt. Jeg er tilbage på bloggen efter en laaaang pause. Der er sket meget siden sidst, men mere om det senere – og mere om mit liv senere. Jeg regner med at komme til at blogge regelmæssigt igen nu, og det bliver skide godt. Men inden vi skal snakke om hverdag, glæder og sorger, sommer og sol, så har jeg brygget lidt på et indlæg, som jeg gerne vil starte det hele med.

I går var jeg til Kapsejlads 2016 i Aarhus, og det var seriøst en fest. Alkohol, solskin og gode venner. What’s not to like? Eneste minus ved kapsejladsen er, at hele Aarhus er samlet ét sted. Det medfører, at der er ret gode chancer for at rende ind i ekskærester, tidligere flirts og andre personer, som du måske ikke lige har brug for at udveksle mange ord med.

For nogle måneder siden datede jeg en fyr rimelig fast. Lad os kalde ham Mads. Det gik rigtig godt mellem Mads og jeg, indtil det ikke gjorde det mere. Skæbnen ville, at jeg skulle rende ind i Mads i går. Så det gjorde jeg. Det gik super fint. Senere mødte jeg Mads’ gode ven, lad os kalde ham Allan. Mødet med Allan gik knap så fint. Jeg husker ikke hvordan, men lige pludselig kommer vi ind på det “forhold” jeg havde med Mads, og det faktum at det var sluttet. Det viste sig, at Allan havde en rigtig lang analyse klar, som kun guderne må vide, hvor længe han har brygget på. Lynhurtigt gjorde Allan det klart for mig, at jeg var både hysterisk og desperat, og at han simpelthen ikke kunne forstå, at jeg ikke havde været kostbar overfor Mads, så snart Mads sagde, at han ikke ville mere. Fo så kunne det jo være, at jeg var blevet interessant for Mads igen. Jeg forsøgte at forklare Allan, at jeg ikke ville have Mads på den måde, og at jeg havde skrevet med Mads i 2-3 dage efter “bruddet”, fordi jeg manglede en forklaring. Siden da havde vi ingen kontakt haft. Til syneladende ikke noget Allan mente, han kunne bruge til noget. Jeg spurgte Allan, om han kendte til alt det, der var foregået før “bruddet”, som måske kunne forklare, hvorfor jeg ikke havde cuttet kontaktet fra den ene dag til den anden. Det gjorde Allan sjovt nok ikke. Det stoppede dog ikke Allan i at fjerne mine solbriller, så han kunne kigge mig bedre i øjnene, når han sagde: “Jeg føler bare ikke rigtig, at du tager det her til dig”. Til det svarede jeg Allan, at jeg ikke havde tænkt mig at tage det til mig, da jeg synes han var galt på den, og at Mads og jeg desuden aldrig ville blive et par, så jeg forstod ikke rigtig hvorfor vi skulle bruge dagen på at diskutere noget så latterligt. Så sagde jeg ellers pænt farvel og gik derfra igen.

Min pointe: Lad nu være med at antage det ene og det andet, og tro du kender til en masse, når du egentlig ikke har en skid styr på, hvad der er foregået.

Og Allan? Næste gang du gerne vil snakke med mig, men ikke har noget pænt at sige, så snak om vejret. Eller hold munden lukket.

/Natalie

Life

2016

5. januar 2016

1604491_10153858010369264_6538849405027928517_n

 

Så siger kalenderen 2016, og det er allerede den 5. januar. Ovenover kan I se, hvordan jeg så ud nytårsaften. Jeg var iført bluse og nederdel fra H&M, øreringe ligeledes fra H&M og så hoppede jeg i et par stiletter, som jeg havde stående hjemme i skabet.

Jeg havde virkelig en god nytårsaften. Det var både hyggeligt og en kæmpe fest, og jeg gik glad ind i det nye år med dejlige mennesker. Det var lige, som det skulle være. Farvel 2015. Hvor er jeg glad for, at det endelig er et nyt år!

Allerede her i januar har jeg en masse at se til. Jeg afleverede min sidste eksamen i går og startede i skole i dag. Jeps, ingen ferie til mig. Det er sgu liiidt hårdt. Er helt bombet her til aften – skal godt nok lige ind i en rytme igen. Men, så er vi igang og det er på mange måder også lækkert nok!

I weekenden holder jeg stor fødselsdagsfest for mine piger, da jeg tirsdag i næste uge, den 12. januar, fylder hele 22 år. Jeg går derfor allerede nu og planlægger. Der er meget, der skal være klar! Der skal købes pynt, handles ind til velkomstdrink, skaffes stole osv. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg ELSKER at have fødselsdag, og jeg ELSKER at holde fest. Vi bliver 14 piger, og det bliver en kæmpe fest. På selve dagen, den 12., skal jeg ligeledes først fejres af mine veninder og senere kommer min familie.

2016 er startet godt. Jeg har nok at se til, men jeg er glad! Jeg har besluttet mig for at genoptage det der træning, og virkelig komme igang igen. Jeg var inde i en virkelig god rytme inden jul, men så kom eksaminerne, og der røg overskuddet.. Så i går var jeg i fitness med med min veninde Amanda, og det samme skal jeg i morgen. Hun er blevet min nye fitness-makker, så nu SKAL vi altså afsted to gange i ugen. Og så skal jeg have mit løb op at køre ved siden af også. Satser på en løbetur i weekenden, inden jeg skal holde stor fest.

Udover at træningen skal igang igen, har jeg egentlig ikke gjort mig de store tanker omkring nytårsforsætter. Altså jo, jeg vil da gerne leve en smule sundere, og måske holde mig til slik og sodavand i weekenderne – den slags. Men ellers er det for mig ret simpelt i år: Jeg skal fortsætte min personlige udvikling og blive ved med at arbejde (endnu mere) med mig selv. Jeg vil være glad, og så vil jeg fokusere på min egen velvære. Jeg vil tænke mindre over, hvad andre tænker om mig, og så vil jeg blive bedre til at være nærværende og nyde nuet.

Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år!

/Natalie

1937192_10153858333614264_1785071700091048472_n

Life

GODT NYTÅR

31. december 2015

1623706_10205730269080996_3145431892160809933_n

10887587_10152969403684264_3067115084896810086_o

 

HEJ ALLE OG GODT NYTÅR!!!

Så blev det årets sidste dag. Hold nu op hvor er år 2015 gået stærkt!
Først og fremmest vil jeg gerne lige beklage for mit massive fravær på bloggen på det sidste. Jeg har haft mega travlt med eksamen, og ja så har jeg bare nydt julen hjemme i Sønderjylland. Jeg havde virkelig den bedste juleaften og generelt en dejlig juletid, selvom eksamen fik sat lidt en dæmper på det hele, men sådan er det jo.

Nu er jeg tilbage i Aarhus, eksamen er almost done, og jeg er SÅ klar til nytårsaften i aften! Jeg skal fejre nytår med de bedste veninder og efterfølgende med en håndfuld søde drenge, så det skal nok blive en kæmpe fest! Billederne ovenover er fra nytår sidste år, og hold nu kæft hvor er der sket meget siden!

2015 har på alle måder været et virkelig hårdt år, og jeg har været igennem rigtig meget. Jeg har løftet sløret lidt for det her på bloggen, men sandheden er, at jeg udover massive kærestesorger har kæmpet med både depression og angst. En historie som jeg faktisk for nyligt har fået delt på woman.dk. Jeg har nemlig været så heldigt at få udgivet hele to indlæg inde på deres hjemmeside som gæsteblogger – noget jeg er mega stolt af. Det ene af de to indlæg omhandlede min historie, og jeg er virkelig stolt af at få lov til at dele mine tanker omkring det. Indlægget fik virkelig virkelig god respons, og det har betydet alt! Det var en af 2015’s rigtig gode oplevelser. Jeg tænker, at jeg jeg deler indlægget her på bloggen i starten af det nye år.

Selvom 2015 har været et hårdt år, så har det også tvunget mig til at indse nogle ting og gøre noget ved min tilværelse. Jeg går hos en psykolog, og det har været mit livs bedste beslutning! Jeg er næsten i mål, og jeg har simpelthen lært SÅ meget. Jeg er kommet så langt, og det er jeg virkelig stolt af! Jeg har lukket kapitlet med min ekskæreste, jeg har fundet ud af en masse om mig selv og mine grænser, og mit selvværd har fået et kæmpe skub opad. Jeg er gladere og stærkere, end jeg nogensinde har været før!

2015 har dog også været et godt år med gode minder! Jeg fik som sagt udgivet indlæg på woman.dk, jeg flyttede fra Egå indtil Aarhus C, jeg fik Justin Bieber billetter til 2016, jeg er kommet mega langt med min personlige udvikling, jeg har festet rigtig meget og haft det rigtig sjovt, jeg har rejst, jeg har været tutor for de nye studerende på medievidenskab, jeg har været til Lukas Graham koncert, jeg har haft fantastiske stunder med familie og venner, jeg har fået løbet en masse, jeg har fået en iPhone 6 og jeg har indset hvor mange fantastiske mennesker jeg har i mit liv, som virkelig har været der i en hård tid.

2015 var godt, men i sandhed også hårdt! MEN jeg er nået så langt, og det tager jeg virkelig med mig ind i 2016! Jeg har sjældent set så meget frem til et nyt år, som jeg gør denne her gang! Jeg skal lægge en masse bag mig fra 2015, og så ser jeg virkelig frem til alt, hvad 2016 kommer til at byde på! Jeg er SÅ klar! 2016 – kom an!

Godt nytår til jer alle! Pas på jer selv og hav en magisk aften!

/Natalie

Rejser

Hamborg

6. december 2015

12189530_10207869270750579_112866268023448495_n

I starten af november var jeg i Hamborg med min “madklub” fra klassen. Vi er 5, og vi mødes jævnligt til mad og hygge hos hinanden. Ikke at jeg bidrager med det store på madfronten, men så er jeg god til at skabe en hyggelig stemning, haha.

Vi har nu udvidet vores madklub til en rejseklub, og den første tur gik simpelthen til Hamborg. En by jeg aldrig før har været i, men det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har været der. Byen er helt fantastisk, og den rummer så mange forskellige områder, at du nærmest føler, du besøger flere byer på samme tur.
Billedet ovenover er fra parken “Planten un Blomen”, som helt klart er et besøg værd, hvis man er i Hamborg. Vi var der lige i den smukkeste efterårstid, og der var parken altså virkelig fin! 12189933_10153734674419264_6362296193053835767_nEn af aftenerne var vi i byen, og det var simpelthen SÅ sjovt. En af de bedste byture, jeg nogensinde har haft. Vi gik i byen i Sankt Pauli, og det kan virkelig anbefales. Igen: det var SÅ sjovt!

10357818_10208119064399386_6303439088461208626_n

12191002_10153734674034264_4199146799854541598_n

Den første aften fandt vi den fineste indiske restaurant, hvor vi spiste os mere end mætte og drak vin for kun 140 kr. pr. mand. De har altså nogle andre priser i Hamborg, og jeg blev flere gange forbløffet over, hvor billigt man kunne spise ude.

12065573_10153730792659264_7755848977391197464_n

Alt i alt var det en fremragende weekend, og jeg kan virkelig anbefale alle at tage en smuttur til Hamborg. Det er en virkelig lækker by!

/Natalie

Life

1 december

1. december 2015

1535008_10152936539954264_3034777631716637435_n

 

GLÆDELIG 1. DECEMBER!

Billedet ovenover er fra julen sidste år, hvor jeg bla. var sammen med min kusine, som jeg står med på billedet. Jeg ELSKER julen og alt der følger med. Det er nok min yndlings tid på året. For mig er der en helt bestemt stemning over december. Jeg elsker lysene, hyggen, julekalenderne og selvfølgelig alt det lækre mad.

I går var jeg sammen med nogle skønne venner fra studiet. Vi spiste god mad og udvekslede adventsgaver. Jeg har pyntet hele lejligheden op, og i dag er jeg taget hjem til Aabenraa for at skrive eksamen og for alvor komme i julestemning. I aften kan I finde mig foran fjernsynet, hvor jeg trofast skal følge med i julekalenderne på de forskellige kanaler! What’s not to like?

/Natalie

Skole

Kan man både hade og elske eksamen?

24. november 2015

12283067_10153776249714264_899253983_nSå starter showet igen.. eksamens-showet. På den ene side kan jeg slet ikke på nogen måde overskue det. På den anden side glæder jeg mig til, at jeg fra start december KUN skal koncentrere mig om eksamen. Det betyder ingen lange cykelture op til uni, ingen timer, ingen kedelige madpakker og generelt bare en smule mere frihed og ikke mindst en masse overspringshandlinger = mere tid til bloggen, som jeg lidt har forsømt. Det bliver altså dejligt! Men det er jo ikke kun en dans på roser.. der skal jo ligesom produceres en opgave, og det kan altså også godt være fu****g hårdt, selvom jeg egentlig er ret vild med at skrive. Jeg hader eksamen, og så elsker jeg det også lidt.

Ovenstående billede er hvad jeg laver LIGE nu (udover at blogge). Jeg er nemlig ved at skrive en synopsis til et af mine fag, som jeg skal have eksamensvejledning i på fredag. Lets go..

/Natalie

Life

Snapshots fra min november

10. november 2015

Vi er allerede godt inde i november, og tiden flyver afsted! Jeg har SÅ travlt for tiden, hvilket også er derfor, at jeg har knap så meget tid til bloggen, som jeg gerne ville. Men, jeg forsøger at opdatere den så ofte, jeg kan. Nu går jeg snart ind i eksamensperioden, og så bliver der nok en del tid til overspringshandlinger, haha.

Jeg har aldrig haft et særlig godt forhold til november. Det er mørkt, trist og koldt, og man føler sig så langt fra december, hvor det sjove jo sker. Men i år er lidt anderledes.. jeg har for første gang længe nydt de første 10 dage af november. På trods af regnvejr og dage hvor solen går ned før kl. 17, så er jeg faktisk rigtig glad. Jeg kæmper stadig med nogle ting, men for første gang længe føler jeg mig virkelig på rette vej.

Jeg startede min november med en tur til Hamborg med søde venner, men det får et indlæg for sig selv i nærmeste fremtid! I stedet vil jeg vise et par snapshots fra min, indtil videre, dejlige november.

 

12226472_10153749562919264_1845970769_n

 

Jeg er begyndt at træne igen og er endelig inde i en god rytme – det er så skønt! November har allerede nu budt på et par løbeture.

12226385_10153749562924264_900751127_n

Jeg er elendig (!) i et køkken, men jeg er langsomt ved at lære mig selv at lave mad. Når man er single, så må man ligesom lære at fodre sig selv, ikke?

12242324_10153749562934264_750060820_n

Jeg har dog også været ude at spise! Her på Cafe Cross med min far og min veninde i fredags.

12226302_10153749562939264_1755681482_n

I fredags fejrede jeg også j-dag med nogle venner. Jeg så sådan her ud – glad!

Nu vil jeg fejre Mortens aften med en håndfuld dejlige mennesker fra studiet. God tirsdag aften til jer!

/Natalie

Life

Overlevelsesguide til efteråret

23. oktober 2015

12170281_10153717634834264_469472846_n

 

Efteråret er for alvor over os, og hvis I, ligesom jeg, har tendens til at blive en smule trist i denne her årstid, så har jeg her lavet en overlevelsesguide til, hvordan man kommer igennem efteråret (og vinteren).

1. Det ultimative du kan gøre er at rejse. Tag væk. Bare en uge med sol og varme – det hjælper virkelig på humøret.
2. Tilbring tid med venner, veninder og familien. På de triste og grå dage så hjælper det altid at være i godt selskab.
3. Pak dig ind i store striktrøjer og andet hyggeligt tøj. Det varmer dig og er bare skide behageligt at have på.
4. Drik noget varmt. Te, kaffe, kakao. Umiddelbart et punkt jeg ikke selv kan følge, da jeg kun drikker te engang imellem.. men jeg har hørt, at alle de der varme drikke skulle være sagen.
5. Sov. Middagslur, sov længe om morgenen – whatever. Det hjælper på energien.
6. Brug tid indendørs og HYG. Se serier, tænd stearinlys og nyd at du med god samvittighed kan hoppe under dynen.
7. Gå en tur udenfor. Naturen er skide flot med alle efterårsfarverne.
8. Når du har gået en lang tur, så gå indenfor og spis boller og drik noget varmt. Generelt bare spis lækker mad – det bliver man da altid glad af.
9. Køb nyt tøj. Ny årstid = ny garderobe, ikke?
10. Efterår betyder, at det snart er jul. Og DET er altså hyggeligt!

/Natalie

Ferie

Tilbage fra ferie og tilbage på bloggen

22. oktober 2015

804635_10153716911559264_1107525468_n

12170178_10153716911554264_432822273_n

12177877_10153716911574264_1074231046_n

12179161_10153716911549264_3538909_n

 

Hej alle!

Beklager den lidt fraværende periode på bloggen, men hold nu op hvor har jeg meget at se til for tiden. Der er fuld knald på, på studiet, jeg er tutor for de nye studerende, og her i weekenden skal vi på hyttetur. Derudover har jeg meldt mig ind i en frivillig forening på studiet, er begyndt at løbe igen, og så har jeg bare stadig meget at forholde mig til og tænke over. Men, heldigvis har jeg lige været på den dejligste ferie med min søde familie i sidste uge. Vi var en uge på Kreta, og der blev for alvor tanket op på energi og d-vitaminer.

At rejse i efteråret er en skøn ting. Jeg synes virkelig, at det er et rart tidspunkt at komme lidt væk på. Men, der er også et par ulemper ved at rejse på denne årstid, og det gav mig den ide at nævne både fordele og ulemper ved at rejse i efteråret.

Fordele:
1. Du får et afbræk fra det grå og triste vejr herhjemme og får en ordentlig omgang sol, som du kan gå vinteren imøde med.
2. Du bliver lækker og brun og kan dermed blære dig hjemme i Danmark overfor alle dine blege venner.
3. Det føles mere naturligt at spise store mængder af is – det køler dig jo ligesom ned i varmen, ikke?
4. Du får en følelse af at forkorte vinteren en smule.
5. Midt i efterårs- og vinterprægede billeder på diverse medier, kan du poste en masse lækre billeder af is, strande og dig selv i bikini.

Ulemper:
1. Langt fra alle rejser i efterårsferien, så folk kan godt blive lidt irriteret på dig, hvis du ævler om at skulle afsted, imens de selv skal blive hjemme i regnen, hæhæ.
2. Du kan ikke vise din lækre brune farve frem, eftersom du skal hjem og iføre dig 40 lag tøj i kulden..
3. Du kan ikke holde din lækre brune farve ved lige, eftersom solen nærmest ikke kigger frem i Danmark i de kolde måneder.
4. Det var det.. egentlig er det jo sjældent en ulempe at tage på ferie.

/Natalie

Life

København

27. september 2015

 

 

12067952_10153672563809264_1460640638_n

 

I denne her weekend er jeg at finde i København. Jeg besøger min kusine (den mørkhårede babe på billedet), og så får jeg en på opleveren. Det er sjovt, hvordan en tur til hovestaden automatisk bliver en udflugt for mig, når jeg normalt bor i Jylland. Selvom jeg er flyttet til Aarhus, som er en opgradering i forhold til lille Aabenraa i Sønderjylland, så er København jo en del større, og det mærker man hurtigt. I går skulle jeg helt selv fra Valby station og ind til papirøen for at mødes med min kusine, samt min moster og onkel som også lige var på besøg, og det krævede en tur i s-toget, metroen og til sidst bussen. Jyden her var på udebane!

Jeg elsker København. Jeg kan ikke udelukke, at jeg en dag kommer til at bo her, selvom jeg lige nu ikke kan se mig selv i andre byer end Aarhus. København er stort, ja, men byen kan altså noget særligt.

Jeg nyder at komme lidt væk fra det hele og få ladet op. I går spiste vi frokost på papirøen, kørte i min onkels Mercedes, besøgte mere familie og hyggede på aller højeste plan. Jeg fik både bobler og vin, og i dag har jeg en hel dag foran mig i København, inden jeg i aften sætter kursen mod Aarhus igen. Jeg er glad ind i maven, og det er rart!

/Natalie